Om vores samarbejde med Joannahuset
Røsler Fonden støtter Joannahuset, fordi ingen unge skal stå alene når livet ramler.
Joannahuset tilbyder akut ophold, tryghed og omsorg til unge i alvorlig krise – unge, som ofte befinder sig i et tomrum mellem systemer og mangler et sikkert sted at være. I Joannahuset bliver de unge mødt med ro, tid og menneskelig værdighed. Her er der plads til at lande, plads til at blive set, og til at begynde at genopbygge tillid til både sig selv og omgivelserne.
Med vores donation ønsker vi at bidrage til Joannahusets livsvigtige arbejde med at skabe stabile og trygge rammer for unge i nogle af deres mest sårbare øjeblikke. Vi tror på, at reel forandring begynder med relationer, nærvær og voksne, der bliver stående – også når det er svært.